- Jeg finder det ret sjovt, at jeg skriver som om, jeg skriver til nogen, men jeg alligevel ikke skriver til nogen, haha. Har brug for læsere, ellers bliver det da først pinligt.
Efter jeg er startet på efterskole, er jeg begyndt at tænke rigtig meget over, hvem jeg er, mit problem er bare, at jeg aldrig rigtig finder svaret på det - for jeg ved det ikke rigtig selv.
Har I nogensinde haft følelsen af at være det, I egentlig er, men så alligevel ikke? Sådan har jeg det i hvertfald stort set hele tiden. For det meste er jeg mig selv - den person, folk kender mig som. Den person jeg nok altid har været, hvorimod jeg andre gange ikke føler, at jeg kan være mig selv enten på grund af det selskab, jeg befinder mig i, eller på grund af at jeg ikke finder det nødvendigt at vise de sider af mig selv, som virkelig er mig hundrede procent. Egentlig så føler jeg ikke, at jeg ved, hvem jeg er, selvom jeg har en anelse om det. Min mor siger, at det derfor er godt, at jeg har valgt efterskolen, for det er det år, hvor man lige så stille finder sig selv.. Eller er det? Jeg ved ikke rigtig, om det er efterskolen, der skal hjælpe mig med at finde mig selv. Egentlig tror jeg bare, det tager tid, og hvis det ikke er det, så er det højst sandsynligt mig selv, der sætter en stopper for at få mit indre jeg frem, så det ikke ligger gemt bag min facade. Det er ikke det, at jeg ikke vil være mig selv, for det vil jeg. Jeg tror bare, at jeg er bange for, hvad folk egentlig ville tro og tænke om mig. Men måske er det ikke kun det, der sætter en stopper for det hele? Måske er jeg ikke klar til at indse, hvem jeg egentlig er og acceptere mig selv, for den jeg er og lære at leve med det resten af livet - jeg skal trods alt leve med mig selv og den person, jeg er resten af mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar